Sundhedsfaglig koordinator søges til udvikling af plejecenter Klippebo på Bornholm

dato

Klippebo søger sundhedsfaglig medarbejder med mellemlang videregående uddannelse til stilling med koordinerende funktion.

Har du lyst til at være med til at styrke fagligheden og udviklingen på vores plejecenter?
Vi søger en engageret og fagligt stærk medarbejder med mellemlang videregående uddannelse, der brænder for at sikre høj kvalitet i plejen og skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø – med beboernes trivsel og livskvalitet i centrum.


Stillingen er ny – og du går forrest

Som faglig koordinator bliver du en central medspiller i at udvikle og fastholde et stærkt fagligt miljø på plejecenteret. Du vil arbejde tæt sammen med lederen, den praksisnære udviklingsmedarbejder og dine kolleger i teamet. Rollen indebærer ikke personaleansvar, men du får en vigtig understøttende funktion i forhold til faglig ledelse og udvikling.


Om Klippebo

Plejecenter Klippebo ligger i naturskønne omgivelser i Gudhjem på Bornholm. Centret er et moderne somatisk plejecenter med 40 boliger fordelt på to etager. Hver bolig har eget køkken og badeværelse, og stueetagens lejligheder har private terrasser. Personalet arbejder rehabiliterende og i tæt samarbejde med beboerne og deres pårørende for at sikre selvbestemmelse, livskvalitet og meningsfulde aktiviteter.


Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Understøtte lederen i planlægning og implementering af faglige og udviklingsmæssige tiltag i et stort hus med to afdelinger, på to etager.
  • Understøtte lederen med at omsætte ældrelovens værdier til god faglig praksis.
  • Vejlede kolleger i daglig praksis med fokus på faglig kvalitet, etik og patientsikkerhed.
  • Planlægge og afholde undervisning og faglige oplæg for personalegruppen.
  • Være tovholder på handleplaner, udviklingsinitiativer og opfølgning på tilsyn.
  • Bidrage til planlægning af elever og studerendes praktikforløb.
  • Indgå i faglig sparring på tværs af faggrupper og samarbejde med både interne og eksterne aktører.

Vi søger dig, der:

  • Har en sundhedsfaglig mellemlang videregående uddannelse og gerne med videreuddannelse eller kurser inden for fx geriatri, demens, palliativ pleje eller vejledning.
  • Har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt.
  • Arbejder struktureret og systematisk med fokus på kvalitet og faglig udvikling.
  • Har en anerkendende og rehabiliterende tilgang til beboere og kolleger.
  • Er samarbejdsorienteret og trives i et tværfagligt miljø.
  • Du ser måske ledelse som en mulig karrierevej og er nysgerrig på sammenhæng mellem faglig ledelse og personaleledelse. 
  • Vil 37 timer om ugen, som udgangspunkt mandag til fredag. Skiftende vagter kan forekomme, ligesom weekendarbejde, alt efter opgavens art.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udviklende stilling, hvor du får mulighed for at præge faglig kvalitet og arbejdsgange.
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledelse.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og udvikling.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling – fx som springbræt til ledelse på sigt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

16-04-2026

Samtaletidspunkt

uge 17

Ansættelsesdato

01-06-2026

Kontaktperson

leder af Plejecenter Klippebo
Mette Brinch Olsen
56927191 / 21122856

Arbejdssted

Plejecenter Klippebo
Solstien 1, 3760 Gudhjem

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Klippebo, Solstien, 3760 Gudhjem

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/546c01d3-6593-4ced-89a4-41627dd31179

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet