Lørdag kl. 12.55 blev en 62-årig mand fra Gudhjem standset af politiet på Nybrovej i Østerlars, hvor han blev sigtet for spirituskørsel. Alkoholpromillen var så høj, at hans kørekort blev midlertidigt inddraget.
Ved en nærmere undersøgelse af mandens bil fandt politiet både en kniv og en økse, hvilket førte til, at han også blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Kilde: Bornholms Politi