Bliv historisk formidler i middelaldercentrets sørøverplads på Bornholm til sommeren 2026

dato

·        Du kan formidle med passion, sjæl og humor – også i børnehøjde og til større forsamlinger

·        Du er vild med historie og har mod på at lære en masse nyt

Så vil vi meget gerne have dig med på vores hold af historiske formidlere i højsæsonen på middelaldercentret i Østerlars!

 Vi søger en person, som har lyst til at arbejde på vores ”sørøverplads” – et område, hvor vi formidler om middelalderens væbnede konflikter i Østersøen omkring Bornholm, både indenfor i udstillinger og udenfor med aktiviteter og historiefortælling. Dit arbejde vil bestå i at være vært for området, formidle om middelalderens ”sørøvere” gennem historiefortælling og aktiviteter for gæsterne, samt holde området pæn og indbydende dagen igennem.

Arbejdet er en sæsonansættelse i juli og august måned 2026. Som udgangspunkt tilbyder vi arbejde i gennemsnitlig omkring 28 timer/ugen i juli og 16 timer/ugen i august. Omfanget kan dog variere fra uge til uge og tilpasses i dialog med dig. Vi udleverer en historisk dragt og sko, som er dit arbejdstøj.

Stillingen er årligt tilbagevendende, så hvis det fungerer for begge parter, kan du regne med at blive tilbudt jobbet igen til næste sæson.

Vi forventer af dig, at du:

·  Er en god historiefortæller, som elsker at fortælle med indlevelse og dramatik

·  Hviler i dig selv, er stabil og udholdende på en varm sommerdag med mange mennesker omkring dig

·  Er tryg ved at formidle for børn (og barnlige sjæle) og er frisk på at inddrage gæsterne i din formidling

·  Er god til at bevare overblikket og gå til og fra forskellige opgaver i løbet af en arbejdsdag

·  Elsker historie og har lyst til at lære noget om de maritime konflikter og middelalderens ”sørøvere” i Østersøen - og er frisk på at læse lidt op på emnet på forhånd

·  Kan arbejde i et uforudsigeligt univers med mange typer af gæster

·  Det er desuden en fordel, hvis du udover dansk, også taler tysk eller engelsk, og har lyst til også at kommunikere med udenlandske gæster.

Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads, hvor du får en masse kolleger at sparre, dele viden og nørde igennem med. Samtidig kommer du til at møde hundreder – eller tusinder – af søde mennesker i alle aldre og typer.

Hvis jobbet lyder som noget for dig, så send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, din baggrund og hvorfor du gerne vil være vores nye historiske formidler. Husk at vedlægge dit cv med billede.

Ansøgningsfrist: 2. marts 2026

Ansøgning sendes til mail: lena@bornholmsmiddelaldercenter.dk - eller på adressen:
Bornholms Middelaldercenter,
Stangevej 1,
3760 Gudhjem

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail lena@bornholmsmiddelaldercenter.dk eller telefon 51 60 63 19.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

FONDEN BORNHOLMS MIDDELALDERCENTER, Stangevej, 3760 Gudhjem

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4b032cf5-c065-4093-9a65-c9176bf879d9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet