Bornholms Politi modtog lørdag kl. 18.24 en anmeldelse om ulovlig droneflyvning over en campingplads i Gudhjem. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de lokaliserede både dronen og droneføreren.
Droneføreren, en 58-årig mand fra Sverige, blev sigtet efter bekendtgørelsen om droneflyvning og fik en bøde.