Lørdag kl. 12.46 modtog politiet en anmeldelse om, at to personer var faldet ned af en skrænt ved Grevens Dal i Gudhjem. Bornholms Politi bistod Bornholms Brandvæsen, Beredskabsstyrelsen og Region Hovedstadens Akutberedskab i redningsaktionen.
De to personer, en 76-årig mand og en 73-årig kvinde, begge fra Sjælland, blev bjærget fra skrænten. Manden blev efterfølgende fløjet med helikopter til Rigshospitalet.