Plejehjemsmedhjælper "blæksprutte" i aftenvagter på Klippebo

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at være en del af ældre menneskers liv og hverdag, hvor du kan være med til at skabe nærvær og omsorg? Så kan du være én af vores nye kollegaer på Plejecenter Klippebo. 

 

Vi søger 4 medarbejdere i aftentimerne til praktiske opgaver og samvær med beboerne.

 

Plejecenter Klippebo ligger i udkanten af Gudhjem. Udsigten over vandet, klipperne og Christiansø er fantastisk.  Når du har fri, er der derfor hverken langt til en dukkert i havet eller en gåtur i den smukke kystby eller på klipperne. Klippebo er et plejecenter, hvor livet leves.

 

På Klippebo bor 40 beboere fordelt på 2 etager. Som medarbejdere arbejder vi dagligt sammen med beboerne, deres pårørende og vores samarbejdspartnere om at skabe et godt og værdigt liv for de ældre, som bor her. Det er vigtigt for os, at den enkelte beboer fortsat er herre i eget hus og kan holde fast i sine vaner og traditioner. Vores plejecenter er præget af de beboere, der bor her lige nu. Det er deres hjem og det er dem, som sætter dagsordenen.

 

Vi søger 4 medarbejdere i aftenvagt. Stillingen er på ca 21 timer/ugentligt med weekendvagt hver 2. uge. Arbejdstiden vil være fra klokken 16-22. Uddannelse er ikke et krav. Din fornemste opgave vil være at aflaste det sundhedsfaglige personale fra de praktiske opgaver i vagten – og være med til at skabe ro og hygge omkring beboerne i fællesarealerne.

 

Vi håber det er dig, vi skal byde velkommen som vores nye kollega.

Som ny medarbejder hos os, vil vi sørge for et introforløb med tæt opfølgning, og skabe tryghed på en ny arbejdsplad

 

Dine opgaver vil være:

  • Varetage de praktiske opgaver i forbindelse med beboernes aftensmåltider, såsom borddækning, afrydning, opvask m.m.
  • Være deltagende ved aftensmåltidet og sidde sammen med beboerne.
  • Lettere rengøringsopgaver ved behov
  • Lettere omsorgsopgaver hos beboerne - være med til at skabe ro omkring beboerne, fx at gå tur, samtale, læsning m.m.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende arbejdsplads, hvor ikke 2 dage er ens
  • Engageret, positive og fleksible kollegaer med sans for humor
  • Mulighed for medindflydelse på egen hverdag
  • En individuel tilrettelagt introduktion til arbejdspladsen samt arbejdsopgaverne

Vi forventer, at du: 

  • Evt. har erfaring fra plejehjem, hjemmepleje eller andet omsorgsarbejde
  • Er positiv, anerkendende og respektfuld i din tilgang til opgaverne, beboerne, pårørende og kollegaer
  • Er stabil og imødekommende og kan være med til at skabe et sundt hverdagsliv for beboerne.

På Plejecenter Klippebo er vi i alt knap 30 medarbejdere, primært social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 21 timer pr. uge.  

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

09-06-2023

Samtaletidspunkt

uge 25

Ansættelsesdato

01-08-2023

Kontaktperson

leder af Plejecenter Klippebo
Diana Skytte Frost
56924661 / 21123163

Arbejdssted

Plejecenter Klippebo
Solstien 1, 3760 Gudhjem

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

 

Center for Ældre
Center for Ældre er en af BRK's største arbejdspladser med sine ca. 1.000 ansatte. Vores kerneopgave er at samarbejde med borgerne om at understøtte deres ressourcer og muligheder for at leve et aktivt, selvbestemmende og værdigt liv. Vi bestræber os på at dette samarbejde hver dag skal udfolde sig, så borgerne oplever høj grad af kvalitet. Vi træffer faglige og professionelle valg og bruger ressourcerne bedst muligt, ved at vi løser kerneopgaven sammen. Vi samarbejder på tværs af centerets enheder med borgene, deres familier og et netværk af frivillige. Som en del af holdet i Center for Ældre, har du gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse. Sammen med dig tror vi på at vi kan få vores visioner for fremtiden og værdier for hverdagen til at leve.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Klippebo, Solstien, 3760 Gudhjem

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rekruttering.brk.dk/rekruttering/JobNotice.aspx?CompanyId=InnomateHR_Prod&JobNoticeId=4357

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839349

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet