Gudhjem er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Hærværk
Torsdag den 16. marts mellem kl. 10.00 og 10.45 er der på Thorkildsvej i Rønne ødelagt et skraldestativ.Lørdag morgen modtog vi en anmeldelse om, at der natten til lørdag var slået til flere bilers sidespejle, imens de havde holdt parkeret på Thorkildsvej i Rønne. Derudover var venstre siderude knust på en bil, som holdt parkeret på Store Torvegade i Rønne. Vi hører meget gerne fra borgere, der kan have oplysninger om hærværket.
Fredag kl. 21.00 modtog vi en anmeldelse om hærværk begået på en motorcykel, som stod på Storegade i Rønne. Hærværket var ifølge anmelder sket omkring anmeldelsestidspunktet. Vi hører meget gerne fra borgere, der kan have oplysninger om hærværket.
Uro og uorden
Lørdag omkring kl. 10 modtog vi en henvendelse om uro på en adresse i Rutsker. Patruljen kørte til stedet og fik kontakt til parterne, hvorefter der faldt ro på situationen.Færdsel
En borger ringede lørdag aften kl. 18.33 og oplyste, at en hvid bil netop havde påkørt to vejskilte ved Nybrovej i Gudhjem, hvorefter bilen kørte fra stedet.Søndag kl. 06.30 påkørte en grå BMW stationcar en bil ved Shell tanken på Vesterbro i Aakirkeby, hvorefter bilen kørte fra stedet. Der skete ingen personskade i forbindelse med påkørslen, men vi hører meget gerne fra borgere, der kan have set noget, eller på anden vis kan have oplysninger om uheldet.