Nu præsenteres bornholmerne for produkter der indeholder næsten lige meget kød og grønt - men ingen E-numre. Danske Kloster-Hede står bag
SPAR i Gudhjem er det første sted på Bornholm, hvor bornholmerne kan købe produkterne fra Kloster-Hede der er en uafhængig dansk engrosvirksomhed der bl.a. sælger bøffer, pølser og frikadeller med højt grøntsagsindhold, og uden E-numre.
”Det skal ikke være et enten eller, det med kød og grøntsager. Der er ikke brug for at føre krig mellem de to. Tværtimod kan de kombineres i produkterne på en attraktiv og sund måde,” siger Marie Thiersen, som er konceptudvikler hos Kloster-Hede, og fortsætter:
”Vi ser meget frem til at præsentere bornholmerne for vores produkter. Vi ved, at øen er kendt for fødevarer af høj kvalitet, og vi er derfor sikre på, at vi får en god velkomst af kunderne i SPAR.”
Produkterne fra Kloster-Hede er enten 100 procent økologiske eller med 100 procent danske råvarer og sælges til detailhandlen og på restauranter.
Det særlige ved varerne fra Kloster-Hede er, at de næsten består af lige dele grøntsager og kød. Kloster-Hedes produkter ligger klar i frysedisken hos SPAR.
Alle varerne fra Kloster-Hede er såkaldte hybrider, netop fordi de omtrent består af lige dele kød og grøntsager. Tanken bag Kloster-Hede er, at forbrugerne kan bevare glæden ved at spise kød, uden at det går ud over sundheden og klimaet.
Kloster-Hedes egne folk udvikler selv produkterne og de tilhørende opskrifter og sikrer, at kødets velsmag forener sig med grøntsagernes sprødhed.
Varerne leveres på frost og kan gå direkte på panden uden optøning. Kloster-Hede sætter en ære i alene at bruge økologi eller danske råvarer af højeste kvalitet.
”Vi kender fra os selv, at der kan være travlt hjemme i familierne ved spisetid. Derfor har vi udviklet produkter uden E-numre som kan tilberedes direkte fra frost, uden at det går ud over hverken smag eller kvalitet. Vi er det sunde alternativ som uden de store forberedelser sikrer et godt og velsmagende måltid,” siger Marie Thiersen.
SPAR kommer til at føre de økologiske varer fra Kloster-Hede samt de varer der alene er produceret af danske råvarer.