Faglig Pædagogisk leder med stærk naturprofil søges til Gudhjem børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gudhjem børnehus søger en faglig pædagogisk leder der ser samarbejde som en proces for udvikling af den pædagogiske kvalitet.

 

Vi søger en faglig leder der har viden om natur og pædagogisk arbejde i naturen og som kan være med til at udvikle vores pædagogiske natur profil i samarbejde med den eksisterende personalegruppe.

Som leder i Gudhjem børnehus er det vigtigt at være tæt på sine medarbejdere og gennem tillidsfuld ledelse bringe medarbejdernes alsidige kompetencer i spil. Som leder skal du inddrage medarbejdernes ressourcer og inddrage medarbejderne i relevante beslutninger for opgaveløsningen.

Gudhjem børnehus er et mindre naturbørnehus med ca. 40 børn i alderen 0 – 6 år samt 10 medarbejdere. Vi arbejder med at skabe relationer til børnene og være synlige og nærværende i læringsmiljøet. Vi har et tæt samarbejde med både forældre og tværfaglige samarbejdspartnere, som gennem refleksion er med til at udvikle vores pædagogiske ståsted.

 

Egenskaber/Kompetencer:

  • Leder der har overblik over administrative opgaver og funktioner
  • Erfaring med planlægning og struktur
  • Viden om ledelse af det gode arbejdsmiljø
  • Kan sparre med medarbejderne om pædagogiske dilemmaer
  • Kan hjælpe på gulvet, når der bliver behov for dette i en travl hverdag
  • Kan etablere og skabe det gode forældresamarbejde, både i hverdagen og i forældrerådet.

Gennem de sidste år har der været et stort generationsskifte blandt medarbejderne. Det at være mange nye medarbejdere gør at vi i Gudhjem børnehus skaber vores vision sammen. Dermed er det vigtigt at vores leder kan være undrende, skabe tryghed og se muligheder.

 

Om dig:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du ser din ledelsesopgave som en proces hvor kvalitet og politisk besluttede mål skal implementeres på en meningsfuld måde for medarbejderne.
  • Har du erfaring med både ledelse og pædagogisk praksis, vil dette være et godt afsæt for et fremtidigt samarbejde.
  • Du er anerkendende og tydelig i din kommunikation.
  • Den inkluderende pædagogik for alle børn, er en naturlig del af dit menneskesyn.
  • Du har viden og erfaring med arbejdet i den Styrkede Læreplan og den Neuroaffektive forståelse for børns udvikling.
  • Du er Nærværende og rolig og kan skabe ro i sine omgivelserne.

 

Om dagtilbud:

Dagtilbuddet på Bornholm er organiseret, som en afdeling i Center for Børn og Familie, du vil referere til leder af dagtilbud. Dagtilbud har 18 børnehuse, en specialinstitution, dagpleje, et inklusions- og Ressourceteam og vores PAU elever. Du vil derfor blive en del af et stort lederteam, hvor der er et stærkt fællesskab og hvor vi samarbejder om at løse ledelsesopgaven.

Vi er optaget af neuroaffektive teori og arbejder naturligvis hele tiden med at udvikle vores anerkendende og inkluderende pædagogik. Vi har fokus på justeringer og evaluering af læring og læringsmiljøer.

Vi arbejder med systemet ”Hjernen og hjertet” med henblik på tidlig forebyggende indsats. Herudover anvender vi Acadra, Rollebaseret indgang og Aula.

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

 

Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid.  

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

22-10-2023

Samtaletidspunkt

26-10-2023

Ansættelsesdato

01-12-2023

Kontaktperson

leder af Dagtilbud
Henrik Rømer Dich
56924325 / 30182320

Arbejdssted

Gudhjem børnehus

Gudhjemvej 107

3760 Gudhjem

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

 

Ledelse

I BRK har vi tre ledelsesværdier:

#Vi vil borgerne

#Vi sætter retning

#Vi leder sammen,

som er fælles pejlemærker for alle vores ledere.

Se ledelseskonceptet her

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gudhjem Børnehave, Gudhjemvej, 3760 Gudhjem

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919367

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet